Ved strygning af skjorter starter du med de små, stive dele og slutter med de store flader: først kraven, så manchetterne, derefter ærmerne, til sidst front og ryg. Temperaturen vælger du efter stoffet og plejemærket, så du starter lavt, hvis du er i tvivl. Damp og let fugt hjælper på bomuld og hør, men kan give mærker på mere ømfindtlige stoffer. Er skjorten mærket “Non Iron”, skal den måske slet ikke stryges.
Sådan foregår strygning af skjorter i fast rækkefølge

Rækkefølgen er lavet, så du ikke krøller det, du lige har strøget. De små dele er svære at holde glatte, når du bagefter skal dreje og vende resten af skjorten rundt. Skjorten skal være let fugtig eller dampes undervejs, hvis stoffet tåler det.
- Kraven. Stryg på indersiden først og derefter ydersiden. Stryg fra yderspidserne ind mod midten, så spidserne ikke folder sig.
- Manchetterne. Knap dem op og læg dem fladt. Stryg indersiden først, så ydersiden.
- Ærmerne. Læg ærmet fladt på brættet med sømmen langs kanten, og stryg fra skulder mod manchet. Vend og gentag på den anden side. Stryg ikke et skarpt pres ind i ærmet, hvis du ikke ønsker en streg.
- Fronten. Stryg ét forstykke ad gangen. Stryg omkring knapperne med spidsen af jernet, og undgå at presse jernet ned over selve knapperne.
- Ryggen. Træk skjorten over brættets smalle ende, og stryg fra skuldrene og ned. Afslut med skulderpartiet.
- Bøjlen. Hæng skjorten på en bøjle med det samme og knap den øverste knap, så stoffet køler af i form.
Et tænkt eksempel på tidsforbruget
Regnestykket her er vores eget og bygger på opdigtede tal, så det kan ikke bruges som målestok. Forestil dig en bomuldsskjorte, der er tør, men let fugtet med en forstøver. Kraven tager 2 minutter, manchetterne 2, begge ærmer 3, fronten 3 og ryggen 2. Det giver 12 minutter. Går du i stå, er det ofte fordi stoffet er for tørt og kræver mere fugt, ikke fordi du skal presse hårdere.
Temperatur efter stof og plejemærke
Plejemærket i nakken eller sidesømmen har et strygejernssymbol. Flere prikker betyder, at stoffet tåler mere varme. Er symbolet overstreget, må skjorten ikke stryges. Står der intet mærke, så bestem stoffet først. Det kan værktøjet “Hvilket stof har du i hænderne?” hjælpe dig med. Start derefter på laveste trin, og skru op, hvis stoffet ikke bliver glat.
| Stof | Varme | Damp og fugt |
|---|---|---|
| Bomuld | Middel til høj | Ja, fugt og damp virker godt |
| Hør | Høj | Ja, ofte rigelig fugt |
| Polyester | Lav | Let damp, helst på vrangen |
| Viskose | Lav | Forsigtigt, kan give vandpletter |
| Silke | Lav | Prøv på skjult sted, brug tyndt klæde |
Tabellen er en tommelfingerregel. Plejemærket i din egen skjorte vejer tungere, især hvis stoffet er en blanding. Blandinger retter sig efter den mest følsomme del.
Damp og fugt: hvornår hjælper det?
Fugt slapper fibrene af, så varmen kan glatte dem. Det virker bedst på bomuld og hør. Prøv først at fugte skjorten let med en forstøver eller brug dampfunktionen, før du øger temperaturen. På stoffer, der kan få vandpletter, kan damp gøre mere skade end gavn. Test på en usynlig plet, for eksempel indvendigt ved sømmen. Hold et dampende jern væk fra huden, og ræk aldrig ind under skjorten, mens du dampstryger den.
Hæng op i stedet for at stryge
Nogle skjorter behøver ikke jern. Ifølge ID’s side om vask af skjorter kræver Non Iron-skjorter minimal eller ingen strygning, og efter vask kan de hænges på en bøjle, eventuelt efter tørretumbling ved lav varme. Mange andre skjorter bliver også pæne, hvis du gør tre ting: ryst dem kraftigt efter vask, træk kraven og manchetterne flade med hænderne, og hæng dem på en bøjle, mens de er fugtige. Mere om at undvære brættet finder du i guiden om strygning uden strygebræt.
Udstyr: hvad du skal se efter
Til skjorter er et almindeligt strygejern med flere temperaturtrin og en ren, glat sål nok for de fleste. En dampfunktion er en fordel til bomuld og hør. En dampstation er bekvem, hvis du stryger meget, men den koster mere og fylder mere. Se efter en vandbeholder, du kan fylde og tømme uden at spilde, en tydelig temperaturskala og en spids, der kommer ind ved knapper og kraver. Det går typisk galt med kalkaflejringer og snavs på sålen, der kan sætte mærker i tøjet. Følg jernets vejledning om vandtype og rengøring. Lad jernet køle af, før du lægger det væk.
Når strygning ikke er løsningen
Guiden dækker almindelige hverdagsskjorter. Den dækker ikke kemisk rens, syning eller reparation af skjorter, og den siger ikke noget om stil. Dit eget jern, dit stof og dit plejemærke afgør, hvad der er rigtigt hos dig.
- Stryg ikke over pletter. Varmen kan sætte dem fast. Tag dem først, for eksempel med hjælp fra guiden om pletfjerner til hvidt tøj.
- Er skjorten ømfindtlig, dyr, eller står der “kun rens” i mærket, så spørg et renseri frem for at gætte.
- Brænder du dig på jern eller damp, skal du køle huden med koldt vand. Er skaden alvorlig, så søg læge.
Spørgsmål om strygning af skjorter
Skal skjorten være fuldstændig tør, før jeg stryger?
Nej. En let fugtig skjorte bliver ofte glattere. En våd skjorte skal dog hænge lidt først, og følsomme stoffer bør ikke fugtes efter behag.
Hvorfor ser kraven stadig krøllet ud?
Ofte er stoffet for tørt, eller kraven er strøget fra midten og ud, så spidserne er foldet. Fugt den let, og stryg fra spidserne mod midten. Stryg både inder- og yderside.
Kan jeg stryge uden damp?
Ja. Med en forstøver eller en let fugtet skjorte kan du få samme virkning som med damp. Det er især nyttigt på stoffer, der kan få vandpletter.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kender stoffet?
Start med lav varme på vrangen eller et skjult sted, og skru kun op, hvis stoffet ikke bliver glat. Du kan også bruge værktøjet til at finde stoffet.
